Tilfældigt blev jeg anbefalet at følge Laurie Kilmartin på Twitter, en komiker fra USA. Hun var flyt
Se næste indlæg >
Tweets fra et dødsleje
Marianne Engbæk Grumsen
Tilfældigt blev jeg anbefalet at følge Laurie Kilmartin på Twitter, en komiker fra USA. Hun var flyttet med sin 83 år gamle far, der var døende af lungecancer, på hospice i selskab med hendes søster og mor, og hun havde bestemt sig for tweete stort og småt fra denne specielle og hårde situation, både lige før og efter hans død. Det er der kommet nogle sarkastiske, sorthumoristiske og rørende tweets ud af, som selvfølgelig gav en masse ekstra followers, inkl. mig selv.
Her er nogle eksempler:
I want to be here for his last breath, by I really have to pee”
#deathbedProblems
Mom just told Dad “I love you, hon” while stepping on and cutting off his oxygen supply. This is their marriage in a nutshell.
Priest stopping by tomorrow. Not to self, hide son.
Three visitors in af row left Dad’s bedside in tears. Pussies.
As Dad’s body is shutting down, Mom’s mouth is just getting started.
Mom just grumbles, “I suppose they’ll want the morphine back”
Man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet af de fleste af dem. Som jeg husker de situationer, så bliver man også nødt til at lette stemningen nogle gange. Når jeg tænker tilbage på min storebror, så var han god til at se det hele fra den humoristiske side, selvom der også kunne være få mørke stunder. Men stor respekt til hende her Kilmartin for at have overskudet til at dele hendes tanker, påfund og skæve vinkler med resten af verdenen. Måske var det hendes middel til at komme igennem det hele. 
Ingen kommentarer endnu