Om parforhold

Ude på Dannys og min altan står et oliventræ. Vi købte det sidste forår og det var perfekt til vores altan. Det har altid stået lidt skævt i jorden, men det stod flot med dets runde krone blandt tomater, purløg og blomster sommeren over.

Vi fik at vide af kloge havefolk, at vores oliventræ ikke ville overleve en dansk vinter udenfor. Alligevel lod vi det stå på altanen.
Det blev hurtigt en hård omgang for vores oliventræ. Flere gange væltede det under kraftig blæst i løbet af efteråret. Vi rejste det op, men hurtigt væltede det omkuld igen i regn og rusk.
December måned kom, og selvom træet måske ikke ville overleve vinteren, så skulle facaden om det flotte oliventræ opretholdes i julemåneden. Der kom en lyskæde på oliventræet, og i decembermørket kunne man kun se det smukke lys og ikke selve træet.

Da det nye år kom måtte der gøres noget, hvis vi skulle have glæde af oliventræet når sommeren kom. Måske man kunne holde øje med vejret og forudse hvornår man skulle lægge træet ned på forhånd? Måske var der håb, hvis vi tog regnen og blæsevejret i opløbet og var opmærksomme? Når der var optræk til uvejr, blev oliventræet lagt ned stille og roligt på altanen, og så kunne det blæse så meget det ville. Det havde ingen betydning for oliventræet.

Vinteren gik, nu er det forår, og vores oliventræ står flot, stadig skævt i jorden, men sådan skal det bare stå. Det skal nok blive en god sommer for os og oliventræet.